Smuk

Smuk

Rust, Guldbergsgade 8, 2200 København N Directions

Thu 13.08.2026 20:00

Rockbandet Smuk har brugt det seneste år på at skrive og indspille ny musik. Deres tekster kredser om identitet, ulykkelig kærlighed, søgen efter livets mening og ungdom. Der bliver ikke lagt låg på det skamfulde, og man kan forvente en dyb ærlighed, som er svær at finde andre steder. Lyden er rå, og de nævner selv, at de stræber efter en lyd som Blur, The Strokes, Red Hot Chili Peppers og Barselona. Bandet tog form i det mytiske og legendariske 'Rock City', på Islands Brygge. Et slidt øvelokale på 2. sal. Efter den uofficielle dannelse af bandet på Roskilde Festival den forgangne sommer, skulle ideen efterprøves. Efter lange øvere og et par koncertfester i øvelokalet fandt drengene ud af, at det de har gang i, faktisk kan noget. Det blev bekræftet endeligt til deres propfyldte og udsolgte debutkoncert på Drop Inn. Nu kan du opleve dem på RUST til deres største koncert hidtil! Support: HUND HUNDs musik springer ud af en skimmelsvamp-ramt kælder på Nørrebro, og der er vist ingen tvivl om, at svampesporerne har haft en form for effekt på bandets temperament. Der er i hvert fald dømt salte tårer og hovedpine for de uindviede, når de to hunde Simon og Balle indtager scenen. Inspireret af musik som Viagra Boys, The Voidz og John Mogensen er deres lyd lige så versatil som der er hunderacer i Europa. Der er ikke lang vej for dem endnu, og ansøgningen om at åbne Orange Scene på Roskilde i 2035 er sendt af sted. Siden de blev lukket ud af hundehuset for 4 år siden har bandet HUND bjæffet derudad. Der er ikke mange der har haft fornøjelsen af menneskets bedste ven endnu, men det ændrer sig den 13. august når de skal varme op for Smuk! Kørestol eller andet handicap billet købes som standard billet - som ledsager kommer man gratis med ind, hvis man har et gyldigt ledsagerkort. Hvis man har en kørestol med, må man gerne skrive det til info@rust.dk

Performers