Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar
ODEON, Store Sal, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C Directions
Sat 21.11.2026 21:00
Så sker det endelig! Dét, som en hel nation har ventet på. I denne tid, hvor man bare har brug for at sætte sig ned, grine og glemme alt omkring sig, er der kun én, som kan løse denne umulige opgave. Og det er gode gamle Nikolaj Stokholm. Med tre succesfulde shows bag sig er forventningerne enorme. Og det ved han godt. "For at være 100 % sikker på, at du får dit livs sjoveste aften, tager jeg selvfølgelig også den uforudsigelige Stokkefar med på scenen. Er det den samme person? Ingen ved det. Alle spørger. Men du spørger ikke -- for du skal jo se det." Nikolaj Stokholm har taget dansk komik med storm. Siden debuten i 2007 er han blevet en af landets mest folkekære entertainere med sin skæve, selvironiske og uforudsigelige humor. Hans særlige evne til at balancere det skøre med det hjertevarme har gjort ham til en publikumsfavorit på tværs af generationer. Hele Danmarks Stokkefar har fyldt spillesteder og koncertsale over hele landet, turneret med tre storsælgende onemanshows - det seneste solgte 120.000 billetter - og har dermed cementeret sin position som en af landets mest populære komikere. Nu er han så klar med sit fjerde onemanshow, som han selv lover bliver det sjoveste til dato. Og hvis man kender Nikolaj Stokholm ret, er det ikke bare en tom kliché, men et løfte, han ikke har tænkt sig at løbe fra. Dørene åbnes kl. 20.30 Handicapbilletter kan ikke købes online. Kontakt Ticketmaster på tlf. 38 48 16 33 for at bestille og købe handicapbilletter. Har du købt en handicapbillet og bestilt ledsagerbillet, kan du tage din ledsager GRATIS med. Ledsageren skal kunne fremvise gyldigt ledsagerkort. Ligesom alle andre billetkategorier er der et begrænset antal handicap og ledsagerbilletter til alle shows og koncerter. Læs mere på www.liveculture.dk
Performers
-
Nikolaj StokholmBook mig hos Tajmer - www.tajmer.dk - 4615 3700.